fbpx
20. - 25. JULI 2020 - HJØRRING - DANMARK
finals1 14.12.2018

Den store finale-kabale går op

Med fire nye 7:7-klasser til Dana Cup Hjørring 2019 kommer årets turnering også til at rumme flere finaler. Derfor bliver der tale om et ganske komprimeret finale-program. Og så bliver der endda i 2019 i højere grad taget højde for, at de unge spillere får passende pauser op til de afgørende finalekampe.

Nu er den store planlægningskabale gået op.

Den endelige placering af finalekampene bliver dog tidligst foretaget, når tilmeldingen slutter, og der er overblik over, hvor mange hold, der er tilmeldt i de enkelte rækker.

Og Dana Cup vil tillige gå så omhyggeligt til værks, at der sikres passende afstand mellem finalekamp og senest forgående kamp. Det er ensbetydende med, at holdene må vente til det sidste på den præcise melding om, hvornår deres finalekamp spilles.

Det ligger dog allerede nu fast at samtlige 7:7 A-finaler spilles på Nord Energi Arena (Bane 1) fredag den 26. juli mellem kl. 8:45 og kl. 17:30. Samme dag er der også her fra kl 17:30 finaler i 11:11-klasserne G13–Piger, G17-Piger og G19-Piger.

Den fredag er der tillige kommet gang i B-finalerne der spilles på Center Court på Fortunas anlæg. Det er alle B-finaler i 7:7 samt for 11:11-holdene i G13-piger og G19-piger.

Lørdag den 27. juli spilles alle resterende B-finaler i 11:11-klassen på Fortunas og HIs anlæg.

På denne lørdag – sidste dag i Dana Cup 2019 – spilles ni finaler i 11:11-klasserne for såvel piger som drenge på Nord Energi Arena. Der er spændende ungdomsfodbold fra 8:00 til 18:30 den dag.

Her kan man i øvrigt se finale programmet endnu mere detaljeret - se her

finals 14.12.2018

 

Pin It
SponsorBar