fbpx
20. - 25. JULI 2020 - HJØRRING - DANMARK
Janine 655x363

Janine Van Wyk - Dana Cup Ambassadør

Det er med stor glæde og en vis stolthed, at Dana Cup Hjørring kan præsentere Sydafrikanere – Janine Van Wyk som officiel Dana Cup Ambassadør.

Aftalen er indgået mellem Dana Cup, Janine Van Wyk og hendes fodboldakademi JVW Girls Football Development i Sydafrika.

JVW har deltaget i Dana Cup i 2016, 2018 og 2019. I år kom Janine direkte fra kvindernes VM i Frankrig, hvor hun var anfører for det Sydafrikanske landshold i deres første verdensmesterskab nogensinde, til Dana Cup 2019, hvor hun var træner for JVW.

Janine er meget begejstret for sin første Dana Cup turnering. Hun fandt organisationen professionel og udviklingen hos de spillere, hun deltog med, var imponerende. Ved at deltage i turneringen og spille mod hold fra hele verden, vendte de stærkere og klogere hjem, hvor de kan bruge deres nye fodboldviden ved kampene i den hjemlige sydafrikanske liga.

Janine har for nylig skrevet kontrakt med Fortuna Hjørring, den danske ligas tophold, så det var et oplagt valg, at bruge hende som officiel ambassadør for Dana Cup i Sydafrika og resten af verden.

Janine har spillet for Houston Dash i USA, den første sydafrikanske spiller i den liga. Hun har rekorden som den sydafrikanske spiller - både mænd og kvinder - med flest landskampe. På nuværende tidspunkt har hun rundet 170 landskampe. Janine er den første anfører i Afrikas historie, som har ledet sit hold i Women´s World Cup.

Med sin store viden inden for fodbold, som træner, på rejser og deltagelse i turneringer, er Janine det perfekte match til Dana Cup. Det er glædeligt at kunne byde hende velkommen som officiel Dana Cup Ambassadør.

Aftalen gør det muligt for JVW Girls Football Development at deltage i Dana Cup hver sommer. Det er en del af sydafrikanernes udviklingsprogram. De bliver indbudt til at være gæstespillere og er velkommen til at træne og have korte ophold på Dana Cup Academy, Dana Cup SportsCenter og i Fortuna Hjørring.

Janine2 655x363

Pin It
SponsorBar