fbpx
20. - 25. JULI 2020 - HJØRRING - DANMARK
26.03.2020

Orientering fra Dana Cup

Den aktuelle situation!
Dana Cup foretager hermed en opdatering af den aktuelle situation, hvor vi skal forholde os til udbruddet af CORONAVIRUS. Meddelelsen er i dag sendt til alle vores deltagerhold!

Dana Cup har stor forståelse for, hvorledes I alle er påvirket af udbruddet af CORONAVIRUS, og at det rejser mange spørgsmål vedrørende turneringen. Som altid giver Dana Cup deltagernes sundhed og sikkerhed højeste prioritet. Vi følger udviklingen nøje og lytter intenst til de udmeldinger, der kommer fra myndighederne og den danske statsminister. Vi skal sikre os, at vi tager de rigtige beslutninger i den her ekstraordinære situation.

I lyset af IOCs beslutning om at udsætte de olympiske lege i Tokyo, vil Dana Cup gerne gøre det klart, at vores organisation, som står bag en årlig begivenhed, i forhold til IOC har anderledes terminer. Derfor er der ikke behov for radikale beslutninger eller spekulationer på nuværende tidspunkt. Dana Cup kan vente i to måneder med en endelige beslutning. Men i begyndelse af juni, skal der findes en afgørelse!

Vi har den dybeste respekt for det faktum, at nogle af vore udenlandske hold ikke har mulighed for at vente til da, inden de træffer deres beslutning. Ingen af os er upåvirket af denne pandemi, men situationen varierer i forskellige dele af verden, både når det gælder spredningen af sygdommen, covid-19, og de nationale myndigheders begrænsninger. Forberedelserne til vores hold er også forskellige, når det gælder rejsereservationer og forskellige frister.

Dana Cups annulleringsbetingelser anvendes stadig som normalt. Det betyder, at du ikke behøver at betale dit deltagergebyr før den 25. maj, og at du kan annullere din registrering med fuld refusion af dit deltagergebyr indtil 14. juni. Fra i dag, med lige ved fire måneder tilbage til Dana Cup, er der ingen konkrete instrukser fra myndighederne - hverken WHO, ECDC eller de danske sundhedsmyndigheder – som kræver, at Dana Cup skal aflyse turneringen på grund af udbruddet af CORONAVIRUS.

Forberedelserne til Dana Cup 2020 fortsætter, men vi følger udviklingen dagligt, og vi planlægger forskellige scenarier til dette års turnering. Vi beklager, at vi ikke kan give mere nøjagtige oplysninger på dette tidspunkt, og vi lover at leve op til den tillid, du har vist os i denne ekstraordinære situation. Vi kan forsikre dig om, at Dana Cup aldrig går på kompromis med deltagernes sundhed og sikkerhed, når vi træffer vores beslutninger.

Endelig: I disse vanskelige tider ønsker Dana Cup at nå ud til hele vores Dana Cup-familie over hele verden med det, der er det vigtigste budskab på dette tidspunkt:
Pas på hinanden.
Pas på dig selv.
Uanset hvad der sker i de kommende måneder - når det her er overstået, er vi her.

Pin It
SponsorBar