fbpx
26. - 31. JULI 2021 - HJØRRING - DANMARK

Women's Soccer School Barcelona - G18-19 - Spanien

 

Women’s Soccer School Barcelona blev grundlagt i juni 2017 med det formål at tilbyde piger en klub med de samme muligheder, som drenge har i deres klubber. Vi har kun pigehold, og over de seneste 3 år er vi vokset fra 60 til 150 spillere. Vi ønsker at give pigerne så mange oplevelser som muligt både indenfor og udenfor banen, og dette indebærer også deltagelse i en turnering som Dana Cup Hjørring    

Det er første gang vi deltager i Dana Cup Hjørring.  

Vores mål er at lære andre kulturer at kende, lære andre måder at spille fodbold på og være i stand til at vise, hvad vi forstår ved fodbold. 

Vi spiller for Global Goal 5 ”Ligestilling mellem kønnene”, det er en af grundene til, at vi grundlagde klubben i 2017.   

Læs mere om Global Goals her

Twitter: @wssbarcelona

Instagram: @wssbarcelona

Facebook: facebook.com/wssbcn

bss

Pin It

Buchholzer Fußball Club e.V. - B11, B14, B15, B16 - Tyskland

 

Vi er Buchholzer FC fra den sydlige del af Hamborg. Vores klub har eksisteret siden 1998, og i dag er vi en af de største fodboldklubber i Niedersachsen. I Buchholzer FC lægger vi stor vægt på et godt ungdomsarbejde, hvilket allerede flere gange har vist sig at have båret frugt. I dag har vi i alt 40 hold.

Buchholzer FC deltager i Dana Cup for fjerde gang. Efter at vi de sidste 2 år har deltaget i internationale turneringer i Spanien og Holland, vender vi i år tilbage til Dana Cup Hjørring, da stemningen i Hjørring uden sammenligning er den bedste. Udover den fantastiske stemning på banerne elsker vi også de heppende tilskuere og de mange kampe. Vi har minder om mange gode kampe og Highlights fra Dana Cup, hvor den største oplevelse var da vi nåede A-finalen i 2015 med vores B11 hold i Nord Energi Arena.

Vi håber, at vi igen i år ved Dana Cup knytter en masse nye internationale venskaber, og vi er glade for igen at være en del af Dana Cup Familien. Derudover vil vi styrke vores sammenhold i klubben, da vi i år kommer med 4 hold og skal campere sammen.

I forbindelse med Global Goals vil vi spille for alle 17 mål under Dana Cup, da vi synes de alle er vigtige, og vi forsøger selvfølgelig at overføre dem bedst muligt i vores klubkoncept.

Læs mere om Global Goals her

Hjemmeside her

Facebook: @buchholzerFC

Instagram: buchholzerfussballclub 

Buchholzer2 1302

Buchholzer1 13.02

 

Pin It
Minsk1 05.02

FC Start Minsk - G12 - Hviderusland

 

Historien om vores pigehold hvor pigerne er født i 2008/2009 går tilbage til september 2017. På det tidspunkt samlede træner Andrei Makhnach piger som elskede fodbold fra forskellige dele af Minsk by. Inden for de sidste 2,5 år er holdet blevet 2 x nationale mestre i Hviderusland og har også vundet nogle trofæer i udlandet. Da der ikke er nok stærke pigehold spiller holdet ofte mod drengehold som er et år ældre, det tvinger pigerne til at spille med høj fart og fuld koncentration.

Den første generation af piger fra Hviderusland deltog i Dana Cup i 2017 og 2018. De deltog med samme træner (med under navnet FC Minsk). De blev 2 x vindere i G12 og spillede også finalen i G13. Så vi har de bedste minder fra Dana Cup Hjørring, men ikke kun pga. turneringen. Atmosfæren, venligheden og glæden overalt i sommerdagene er hovedårsagen til, at vi vælger at deltage igen. Dana Cup er turneringen som man ønsker at vende tilbage til igen og igen.

Efter et års pause i 2019 vil vi gerne vinde G12 for 3 gang til sommer, og vi forbereder os så godt som vi kan.

Vi påskønner og respekterer alle 17 Global Goals, men det mål der står os nærmest, er mål nummer 3 ”Sundhed og Trivsel”. Uanset om vi bliver de bedste, eller om pigerne bliver professionelle fodboldspillere, så er det altid vigtigt at tage ens sundhed alvorligt. Ingen sygdom, ubehag eller ulykker. Vi skal gøre det bedste for at beskytte børn mod den slags.

Læs mere om Global Golas her

Videohilsen på YouTube

Klubbens YouTube Kanal

Minsk2 05.02

Minsk3 05.02

 

 

Pin It
news 31.01.2020

Forener unge fodboldspillere fra hele verden

 

Velkommen til Dana Cup Hjørring 20-25 juli 2020

Vi inviterer hermed officielt dig og din klub til en fantastisk uge med ungdomsfodbold i Hjørring - Danmark.

Officiel Dana Cup Promotion Video 2020
Vi har lavet nogle små opdateringer til vores officielle Dana Cup promotion video for 2020.
Se den på vores hjemmeside her eller via vores YouTube kanal her – Du er også velkommen til at abonnere på vores YouTube kanal og få alle vores nyheder.

Nye aktiviteter i 2020
”International Træningsturnering” den 19. og 20. juli i Dana Cups Centerområde - der åbnes for registrering i midten af februar. Flere kampe = mere sjov #komiform #godeminder #venskaberfraheleverden

Tidlig ankomst til Hjørring
Hvis I ønsker at ankomme i Hjørring, Danmark inden den 18 juli, er det muligt at booke en mini træningsturnering på vores Dana Cup SportsCenter. Vores center har fantastiske faciliteter, og vi kan lave et program lige efter jeres ønsker – træning, kampe, sightseeing osv. Kontakt os for yderligere information – Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. – Vi kan tage imod hold fra den 6 juli. 

Kommer snart
En ny og officiel ”Dana Cup Ambassadør” gruppe – Et helt nyt ”Spillerhjørne” kun for spillere - Dana Cups Eventområde har nogle store begivenheder på vej!

Dana eCup 2020
Dana eCup Breddeturnering 
Dana eCup officielle spilledage er fredag 17. juli og lørdag 18. juli 2020. 
Dana eCup Eliteturnering - kun invitation
Dana eCup officielle spildage er fredag 17. juli og lørdag 18. juli 2020. Turneringen for elitespillerne starter lørdag.
Læs mere her

Fakta: 

* Mød 1.000 hold fra 45 nationer
* En fantastisk oplevelse i ungdomsfodbold
* Udvikling af ungdommen
* Opbyg holdånd både individuelt og sammen som et hold
* Alle kampe på de mest fantastiske grønne græsbaner
* Danmarks største sportsbegivenhed
* Verdens tredje største ungdomsfodboldturnering
* 20.000 deltagere, som spiller i internationale grupper
* Tæt på kilometervis af smukke, hvide sandstrande og det blå hav
* En fantastisk organisation med førsteklasses personlig kundeservice
* Minder for resten af livet

Hvis du vil modtage vores turneringspriser, kan du sende en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  

Mød os og Dana Cup Familien 20-25 juli 2020 – Lav din registrering i dag!

Vi ser frem til at kunne byde dig velkommen her i Danmark i 2020.

news2 31.01.2020

Pin It
Bjorkelangen1 29.01

Bjørkelangen - B14 - Norge

 

Vores klub hedder Bjørkelangen Sportsforening. Klubben blev stiftet i 1910 og er en idrætsforening beliggende i Aurskog-Høland kommune i Viken Fylke. Beliggenheden er ca. 6 mil øst for Oslo og er i et typisk jord og skovbrugsområde. G14 har ca. 20 aktive spillere.

Det er første gang det her hold deltager i Dana Cup Hjørring, men andre hold fra klubben og nærområdet har tidligere deltaget. Vi har valgt Dana Cup i år på grund af positive tilbagemeldinger.

Vores forventninger til Dana Cup er at få en social god oplevelse, og vi har som mål at præstere godt og komme videre fra grundspillet.

Vi vil spille for Global Goal nr. 6 – Rent vand og Sanitet. I nærområdet ved vores klub er der overskud af rent vand, men ikke alle er så heldige som os. Rent vand er nødvendigt for alle og er en manglende ressource i store dele af verden.

Læs mere om Global Golas her

Hjemmeside her

Bjorkelangen2 29.01

Bjorkelangen3 29.01

Bjorkelangen4 29.01

 

 

Pin It
Halifax1 16.01

Halifax Dunbrack Soccer Club - B15 - Canada

 

Halifax Dunbrack Soccer Club (HDSC) blev etableret i 1993 som en sammenslutning af Rockingham Raiders og Clayton Park Youth Soccer Associations. Klubben består af ungdoms og seniorspillere samt dedikerede frivillige som fremmer og støtter udviklingen i lilleput, ungdoms og seniorfodbold.

Vores klub har tæt på 1500 medlemmer som holder til i et af de hurtigst udviklende områder i provinsen Halifax og omfatter flere kulturer. Halifax Dunbrack Soccer Club er stolte over at have så stor mangfoldighed blandt deres medlemmer.

Klubbens vigtigste mål er at sørge for, at alle spillere får mulighed for at deltage i organiserede træningsprogrammer af høj kvalitet og at udvikle deres færdigheder på individuelt niveau baseret på evne og engagement.

Vores AAA B15 hold er et nyt hold som består af spillere som der udtaget fra AA holdet i det forgangne år.

Det er første gang at Dunbrack deltager i Dana Cup Hjørring, og det er også første gang at vores AAA B15 hold rejser til udlandet for at deltage i en turnering.

Det vigtigste mål for Dunbrack AAA B15 holdet er at få erfaring, få mulighed for at konkurrere på et højt internationalt niveau, at lære fra andre hold og trænere og vigtigst af alt at have det sjovt.

Global Goal 3 ”Sundhed og Trivsel” er et af de mål som Dunbrack Soccer Club stræber efter i 2020.

Læs mere om Global Golas her

Youtube: her

 

Pin It
Audi 655x363 10.01

Dana Cup, Audi Danmark og
Astralis Group bag ny esport-event

 

Dana eCup er en turnering for både bredde og elite med flotte præmier til vinderne

Gennem 38 år har Dana Cup i Hjørring samlet i tusindvis af fodboldspillere fra det meste af verden til venskabelig leg med den runde bold. I takt med, at interessen for også at spille fodbold på computerskærmen er vokset eksplosivt, er esport de seneste år blevet en del af eventområdet i uge 30.
Nu går Dana Cup imidlertid all in. Sammen med Audi Danmark og Astralis Group sætter Dana Cup nemlig en helt ny turnering i søen. Forud for den traditionelle fodboldturnering præsenterer de tre samarbejdspartnere således Dana eCup, som henvender sig både til bredden, som jo er en del af Dana Cups DNA, og til eliten. De bedste i begge rækker kan se frem til store og flotte præmier.

Lige til højrebenet

- I Dana Cup elsker vi alt med fodbold og synes, at det ligger lige til højrebenet at udvikle vores egen esports-turnering. Når vi har fået mulighed for at arbejde sammen med partnere som Audi Danmark og Astralis Group, kan vi tilbyde spillerne et meget professionelt setup allerede fra første år, så det glæder vi os til, fastslår Mads Larsen, sponsoransvarlig hos Dana Cup.
- Dana eCup er en naturlig del af den løbende udvikling, som Dana Cup hele tiden er i gang med, og som placerer os som en af de mest moderne og innovative fodboldturneringer i verden. Med vores egen esports-turnering får vi nu mulighed for at tilgodese den kæmpe interesse, der er for at spille FIFA på computeren og tilbyde professionelle faciliteter. Dermed sikrer vi optimale forhold for dem, der både spiller fodbold på græs og på computeren og dem, der alene spiller fodbold med en controller i stedet for i fodboldstøvler, tilføjer Dana Cups direktør, Jette Andersen.

Dana eCup

Dana eCup afvikles fredag den 17. juli og lørdag den 18. juli. Alle deltagere indkvarteres typisk på skoler i nærområdet og bespises i FiberHallen tæt på Dana Cups eventområde. Breddespillere kan tilmelde sig frit, mens elitespillere kvalificerer sig gennem stævner hos Audi Danmarks forhandlere i Fredericia, Gladsaxe, Aalborg og Aarhus. Ved Dana eCup mixes vinderne fra Audi Danmarks forhandlere med inviterede professionelle FIFA-spillere fra den danske eSuperliga.

Turneringen

Bredde-turneringen spilles i hold på to (2v2), som møder hinanden. I eliteturneringen spilles der head to head i Kick-off mode, og resultaterne videreføres til officiel ranking liste for dansk FIFA. 1. pladsen i bredde-turneringen udløser et gavekort på DKK 5.000,00, 2. pladsen gavekort på DKK 2.500,00 og 3. pladsen et gavekort på DKK 1.000,00, alle fra SPORTMASTER/New Balance. I eliteturneringen kan de bedste se frem til kontante præmier. 1. pladsen udløser således hele DKK 10.000,00 kontant + Astralis Group og Future FC oplevelse – en dag som professionel FIFA-spiller hos Astralis Group og Future FC. 2. pladsen belønnes med DKK 5.000,00 kontant og 3. pladsen med DKK 2.000,00 kontant.

Dana eCup hos Audi forhandlere

Audi Fredericia den 4. marts 17-21
Audi Gladsaxe den 8. marts 12-16
Audi Aalborg den 28. marts 12-16
Audi Aarhus den 19. april 12-16

Tilmelding online her

 

Pin It
AFA 1 08.01

 Al-Ghad Al-Afdal - B14, B18-19 - Libanon

 

Vi er Al-Ghad Al-Afdal Football Academy fra Libanon ”West Beqaa” som ligger i Al Qaraoun. Vores akademi blev opført for 5 år siden i 2015. Vi lærer de små børn det grundlæggende inden for fodbold og hjælper talentfulde børn med at vise deres talenter.

Det er ikke første gang, vi deltager i Dana Cup Hjørring. Vi deltog første gang sidste sommer i 2019. Vi har en masse fantastiske minder fra Dana Cup, men vores bedste minde var da vi ankom til Dana Cup området. Vi boede i hytter og spillede på smukke grønne baner med mange hold fra forskellige lande.

Vores mål og forventninger til Dana Cup 2020 er først og fremmest at have det sjovt, spille godt og opnå gode resultater som fører os til finalen.

Vi vil spille for Global Goal 1 ”Ingen Fattigdom” og Global Goal 2 ”Ingen Sult."

Læs mere om Global Golas her

AFA 2 08.01

AFA 3 08.01

AFA 4 08.01 

Pin It

Promotion video 2020

Vi har lavet nogle små opdateringer til vores officielle Dana Cup promotion video for 2020.

Se den på vores hjemmeside her eller via vores YouTube kanal her – Du er også velkommen til at abonnere på vores YouTube kanal og få alle vores nyheder.

Velkommen til Dana Cup Hjørring 20-25 juli 2020.

subscribe

Pin It
Newbattle1 23.12

Newbattle HSFC - B15 - Skotland

 

Newbattle er et statsligt gymnasium i Midlothian som ligger lige udenfor Edinburgh, Skotland. Fodbold er en stor del af vores aktiviteter ved siden af undervisningen, hvor vores hold spiller i forskellige Lothian skoleligaer med stor succes. Vi har 3 græsbaner og et nyt 4G Astro fodboldanlæg.

I 2005 deltog vi i Dana Cup Hjørring for første gang og nød oplevelsen så meget, at vi er vendt tilbage hvert år lige siden primært med vores B15 hold. Der er mange gode minder fra Dana Cup gennem årerne, men 2 husker vi særligt godt. Vores årgang 2009 hold besejrede et hold fra Brasilien og vandt gruppetrofæet. I 2012 overgik vores hold alle forventninger og nåede til kvartfinalen.

Vores B15 hold har præsteret rigtigt godt i år, og vi håber på at kunne nå A-finalen.

Som en skole er vi meget involveret i Global Goals og Mål 3 (Sundhed & Trivsel) og Mål 4 (Kvalitetsuddannelse) står vores hjerter meget nært.

Læs mere om Global Golas her

Newbattle HSFC på Facebook

Twitter: @NewbattleHSFC

Newbattle2 23.12

Newbattle3 23.12 

Pin It
17.12.2019 January

Fejrer Fodbolden

Godt Nytår!

Vi er officielt i et nyt årti, og Dana Cup Hjørring 2020 er klar til at fejre fodbolden i de kommende år.

Med opdateret service via Cup Manager og nye ideer på tegnebrættet har vi de bedste forudsætninger for at rykke Dana Cup ind i et nyt årti, som vil komme alle unge fodboldspillere fra hele verden til gode.

På nuværende tidspunkt har vi allerede et stort antal registrerede hold fra hele verden, så Dana Cup 2020 vil endnu engang blive en fantastisk begivenhed, som man ikke må gå glip af.

Vores deadline for registrering er 1 maj 2020, men det er en god ide at registrere i god tid, hvis I planlægger at deltage i fejringen af unge fodboldspillere i Hjørring - Danmark denne sommer, I er mere end velkommen.

Nye aktiviteter i 2020

* Vi starter 2020 med en ”International Træningsturnering” den 19 og 20 juli i Dana Cups Centerområde - der åbnes for registrering i midten af februar. Flere kampe = mere sjov #komiform #godeminder #venskaberfraheleverden

* Følg nogle af vores deltagende hold når vi kører vores nye #DanaCup2020 interviews for hold på vores hjemmeside og SoMe kanaler – inklusive hvilket Global Goal I vil spille for. Hvis I ønsker at deltage i vores interviews, må I meget gerne sende en e-mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

* Camping og Glamping i TIPI ”Tilbage til naturen og princippet om bæredygtighed” – hvis I gerne vil bo lige midt i ”Hjertet af Dana Cup” så er det en brandvarm mulighed i 2020.

* Husk at alle vores aldersgrupper spiller et komplet turneringsprogram – indledende runder, anden runder og finaler med resultater – se vores turneringsinformation her

* Konkurrencer: hvis I bor i Danmark, Norge eller Sverige så hold øje med nogle fantastiske konkurrencer, som vi kører sammen med nogle af vores store samarbejdspartnere #DanaCup2020

* Kommer snart: En ny og officiel ”Dana Cup Ambassadør” gruppe – Et helt nyt ”Spillerhjørne” kun for spillere - Dana Cups Eventområde har nogle store begivenheder på vej!

Hvis du vil modtage vores turneringspriser, kan du sende en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  

Mød os og Dana Cup Familien 20-25 juli 2020 – Lav din registrering i dag!

Pin It
christmas dc19 655
Pin It
11.12.2019 Convent1

United Soccer Convention 2020

Baltimore 15-19 januar 2020 – Samler Trænere omkring kærligheden til fodbold!

”Konventet er stedet, hvor man får fornyet sin kærlighed til fodbold og virkelig oplever den globale rækkevidde, som fodbold har”. Siger Ian Barker – Direktør for Træneruddannelse i United Soccer Coaches. 

Det er helt sikkert, at Dana Cup igen vil være repræsenteret på konventet i Baltimore, som anses for at være Verdens Største Årlige Forsamling af Fodboldtrænere og Administratorer. Begivenheden tiltrækker mere end 6.300 trænere og 14.000 besøgende over 5 dage med lærerige begivenheder i form af live fremvisninger på banen, lektioner i klasseværelser, måltider og sociale formål, prispræsentationer, trænerdiplomer og selvfølgelig udstillerhallen.  

I udstillerhallen kan du finde Dana Cup Hjørring på Booth 753, du kan se planen over standene her, du kan også læse mere om konventet her 

Her vil vi hejse det danske flag og brede budskabet om Dana Cup Hjørring International Ungdomsfodboldturnering, Dana Cup SportsCenter, Dana Cup Academy og Fortuna Hjørring. Det er en stor begivenhed hvert år, hvor vi får muligheden for at mødes med venner – gamle og nye, nuværende agenter, partnere og møde nye trænere og klubber som leder efter et eventyr i Europa. Konventet er virkelig en inspirerende begivenhed at deltage i, ikke bare for at skabe nye kontakter, men også for den inspiration det giver i forhold til nye ideer, når vi vender tilbage til Hjørring i Danmark.    

Hvis du planlægger at deltage i konventet i Baltimore, så kom og hils på os på stand 753 – vi har nogle fine præmier og gaver!

11.12.2019 Convent2

2019 Chicago - Alison Leigh Forman, Jette Andersen, Peter Knap - CEO SELECT og Mads Larsen

11.12.2019 Convent3

2019 Chicago - Jette Andersen, Alison Leigh Forman og Ali Krieger - USWNT

 

Pin It

#EqualGame og #Respect

 

Black Friday - vi fejrer - Farverig Fodbold ❤️⚽️🙏 #EqualGame

Alle skal have mulighed for glæden ved fodbold. Uanset hvem du er, hvor du er fra eller hvordan du spiller. Det er Equal Game

Dana Cup Hjørring = #Diversity #Respect #DanaCup2020

Pin It

RSS Feed

SponsorBar