fbpx

prizes2020

Pokaler og medaljer til finalehold 

Der er pokaler og medaljer til 1., 2. og 3. pladsen i A-slutspillet (max. 20 medaljer). De 2 tabere i semifinalerne bliver begge placeret på 3. pladsen. Der er pokaler til 1. og 2. pladsen i B-slutspillet.

Statuette til bedst spiller 

Til den bedste spiller i hver A-finale er der en "Best player" – statuette.

Gruppevinderstatuette 

Alle hold, der bliver gruppevinder, får en Dana Cup statuette. Den kan afhentes i Informationen fra torsdag.

Fair Play-pokal 

Til et pige- og drengehold, der på alle områder udviser fair play, er der en fair play-pokal.

Holdbillede

Alle hold får udleveret et stort, gratis holdfoto 20 x 30 cm.

I forbindelse med check-in får holdene tildelt et tidspunkt til fotografering. Hvis det tidspunkt ikke kan overholdes, skal holdet hurtigst muligt kontakte fotografen i foto-området ved Eventområdet. Så kan der aftales ny tid.

Fotos til alle - Det er muligt at bestille fotos til alle på et hold og det er til en meget fordelagtig pris. Disse holdfotos kan bestilles online gennem din klubs login. Der leveres 1 stk. 20 x 30 cm holdbillede pr. person på holdet + 1 ekstra. Som noget helt nyt, får man også en USB med fotos fra åbningen og indmarchen. Det er fotos man kan dele til hele holdet. 

Holdfotoet kan inden hjemrejsen afhentes hos fotografen. Bestilte fotos udleveres efter aftale med fotografen.

Dana Cup's diplom 

Alle deltagere får Dana Cup's diplom. 

Stævnets bedste tilrejsende klub 

Der er en pokal til stævnets bedste tilrejsende klub.

Pointberegning for bedste tilrejsende klub. Alle klasser 

  • Nr. 1 i gruppen = 2 point
  • Nr. 2 i gruppen = 1 point
  • Hver sejr i A-slutspillet = 1 point
  • Finalesejr i A-slutspillet = 2 point
  • Der gives ikke point i B-slutspillet

Slutter to klubber med samme pointtal, er den klub der deltager med færrest hold vinder. Ved forsat lighed er den klub, der har det bedst placerede hold, vinder. Hvis det også er ens, så er det den klub, der har det næstbedst placerede hold o.s.v.

Pin It
SponsorBar