Pokaler og medaljer til finalehold
Der er pokaler og medaljer til 1., 2. og 3. pladsen i A-slutspillet (max. 20 medaljer). De 2 tabere i semifinalerne bliver begge placeret på 3. pladsen. Der er pokaler til 1. og 2. pladsen i B-slutspillet.
Statuette til bedst spiller
Til den bedste spiller i hver A-finale er der en "Best player" – statuette.
Gruppevinderstatuette
Alle hold, der bliver gruppevinder, får en Dana Cup statuette. Den kan afhentes i Informationen fra torsdag.
Fair Play-pokal
Til et pige- og drengehold, der på alle områder udviser fair play, er der en fair play-pokal.
Holdbillede
Alle hold modtager 1 stk. holdfoto, 20 x 30 cm uden beregning.
Foto til alle – det er muligt at forudbestille fotos til alle jeres deltagere til en meget fordelagtig pris. I kan bestille holdfoto via jeres klublogin, og I modtager 1 stk. holdfoto, 20 x 30 cm, for hver person på jeres hold samt en digital kopi.
I kan afhente jeres holdfoto 24 timer efter det er blevet taget hos TEAM PHOTO på eventpladsen.
Dana Cup's diplom
Alle deltagere får Dana Cup's diplom (Print selv).
Stævnets bedste tilrejsende klub
Der er en pokal til stævnets bedste tilrejsende klub.
Pointberegning for bedste tilrejsende klub. Alle klasser
- Nr. 1 i gruppen = 2 point
- Nr. 2 i gruppen = 1 point
- Hver sejr i A-slutspillet = 1 point
- Finalesejr i A-slutspillet = 2 point
- Der gives ikke point i B-slutspillet
Slutter to klubber med samme pointtal, er den klub der deltager med færrest hold vinder. Ved forsat lighed er den klub, der har det bedst placerede hold, vinder. Hvis det også er ens, så er det den klub, der har det næstbedst placerede hold o.s.v.
