Frivillig Fredag

25. sep 2026

Frivillig Fredag – TAK til vores fantastiske frivillige

I dag fejrer vi Frivillig Fredag, Danmarks nationale festdag for frivilligheden og alle de ildsjæle, der gør en forskel.

Hos Dana Cup ved vi, hvor meget frivillighed betyder. Uden vores mange fantastiske frivillige kunne Dana Cup ganske enkelt ikke eksistere.

Hvert år stiller de op med tid, energi, smil og engagement for at skabe en fantastisk fodboldoplevelse for de tusindvis af spillere, trænere og familier, der rejser til Hjørring fra hele verden.

At være frivillig handler samtidig om meget mere end at hjælpe. Det handler om fællesskab, venskaber og oplevelser. Om at møde nye mennesker, være en del af noget større og skabe minder sammen. For nogle bliver det en aktivitet for hele familien, for andre et sted at møde nye venner og føle sig som en vigtig del af fællesskabet.

I vores video kan du møde nogle af vores fantastiske frivillige og høre, hvorfor de vælger at være frivillige hos Dana Cup.

Til hver eneste af jer, der giver en hånd med, år efter år:

TAK

Tak for jeres tid.
Tak for jeres engagement.
Tak for jeres smil.

Og tak, fordi I er med til at skabe Dana Cup og give unge fodboldspillere fra hele verden a place to shine and a place where dreams come true.

Vil du høre mere om at være frivillig ved Dana Cup? Kontakt vores frivilligkoordinator, Anni Brix - frivillig@danacup.dk +45 30 94 23 28.

 

Del Del Del
Flere nyheder
crosschevron-down