Dana Cup Eventområde & Bazargade
Når Dana Cup løber af stablen, bliver vores store eventplads og bazargade et centralt samlingspunkt for spillere, trænere, familier og gæster. Her mødes sport, underholdning og lækker mad i en festlig atmosfære, hvor deltagerne kan tage en pause fra kampene og nyde alt fra spændende aktiviteter til shopping og madoplevelser fra hele verden.
Bazargaden byder på en bred vifte af madsteder, hvor du kan finde alt lige fra sandwich til kebab og is.
Vi er stolte af at præsentere vores samarbejdspartnere, som gør Dana Cup til en helt særlig oplevelse. Følg med på sociale medier, hvor vi løbende opdaterer med nye tiltag og spændende konkurrencer!
Vi glæder os til at byde jer velkommen til et eventområde fyldt med liv, oplevelser og en fantastisk stemning. Uanset om du kommer for sporten, maden eller underholdningen, er der masser at opleve – vi ses til Dana Cup 2025!
Oplevelser & Aktiviteter
Sports World
For alle sportsentusiaster er Sports World det perfekte stop. I deres merchandise- og outletshop finder du et bredt udvalg af tøj og sportstilbehør. Uanset om du mangler en bold eller andet gear til at forbedre dit spil, kan du finde det her. Det er også hos Sports World du finder det store udvalg af Dana Cup merchandise.
Normal
Normal bringer deres populære sortiment af dagligdagsprodukter til eventpladsen med deres 400m2 store pop-up butik. Gå på opdagelse i et udvalg af personlige plejeprodukter, snacks og sjove gadgets – alt sammen til de skarpe priser, Normal er kendt for. Har du brug for at blive frisket lidt op, så stiller de igen op med deres Glambar fyldt med glitter og gode vibes.
Bambusa
Bambusa kombinerer bæredygtighed med komfort og kvalitet. Deres miljøvenlige bambussokker og andre produkter er perfekte til både sport og fritid. Kig forbi og hør mere om hvordan din klub kan tjene penge ved hjælp af Bambusa!
Disco Teltet
Når dagens kampe er overstået, er der stadig masser af energi tilbage til fest og sjov i Dana Cups Disco Telt! Her kan du danse aftenen væk til de bedste hits og nyde den fantastiske stemning sammen med spillere fra hele verden. Discoteltet har åbent tirsdag til fredag, kl. 19:30-23:30.
Esports Telt
For de gamere, der ikke kan få nok konkurrence, er Esports Teltet det perfekte sted at slappe af mellem kampene. Kom og oplev et stemningsfyldt telt, fyldt med konkurrencer og aktiviteter hele dagen.
Tivoli
Tag en pause fra fodbolden og oplev sjove forlystelser i Tivoli-området. Her kan du få et sus i maven i forlystelserne, og få et skud ekstra spænding til turneringsdagene.
Mini Soccerball
Elsker du fodbold i alle størrelser? Så skal du prøve Mini Soccerball! Test din teknik og præcision i en sjov og anderledes fodboldaktivitet, hvor boldkontrol og hurtige bevægelser er i fokus.
Kartestika
Få dit helt eget fodboldkort på Dana Cups eventplads med Kartestika! Du vælger design og stats – de laver et unikt, professionelt kort i stil med FIFA's populære player cards. En sjov og personlig souvenir, der gør dig til stjernen i dit eget spil. Klar til at hænge op og tage med hjem som minde fra turneringen.
Faxe Kondi Lounge & Beach Soccer
Tag en velfortjent pause i Faxe Kondis loungeområde tæt ved scenen. Her kan du slappe af i sækkestolene, nyde skyggen under parasollerne og lade op mellem kampene. Det er også her hvor du kan få opladet din telefon ved en af de opstillede powerstations. Lige ved siden af finder du beach soccer-banen, hvor der er mulighed for spontane kampe, fart og masser af sand mellem tæerne.
Bumperballs
Er du klar til at blive væltet bagover – med et smil? Bumperballs er en vanvittigt sjov aktivitet, hvor du hopper i en stor, oppustelig kugle og kaster dig ud i kamp. Her gælder det ikke kun om at score, men også om at holde balancen. En sikker vinder blandt både spillere og tilskuere.
Fototelt
Fang de bedste øjeblikke fra Dana Cup i vores fototelt, hvor I kan få taget holdbillede. Et oplagt sted at samle minder fra turneringen – enten til dig selv, holdet eller som gave til forældre og fans.
Sør Sportsreiser
Overvejer I en træningslejr, turnering i udlandet eller en sportsrejse med klubben? SØR Sportsrejser har mange års erfaring og tilbyder skræddersyede pakkeløsninger, der passer til både elite- og breddeniveau.
Feline
Hos Feline finder du ferieboliger til enhver sports- og fritidsrejse – hvad enten det gælder familie, klub eller større grupper. Med tusindvis af boliger i hele Europa er der altid noget, der passer til jeres behov og budget. Kig forbi og hør mere om dine muligheder for en fleksibel og komfortabel base.
Grimstad Sportsreiser
Grimstad Sportsreiser er specialister i sportsrejser til turneringer, træningslejre og kampture. De har mange års erfaring med at skabe trygge, velplanlagte rejser for både ungdoms- og elitehold. Mød dem på Dana Cup og lad dem hjælpe jer videre til næste store fodboldoplevelse – i Danmark eller udlandet.
Pepsi Lounge
Pepsi inviterer til afslapning og hygge i loungen midt på pladsen. Her kan du tage en velfortjent pause og lade stemningen synke ind. Et oplagt mødested mellem kampene, hvor både spillere, trænere og fans kan tanke energi og dele gode øjeblikke.
Tress – Archball & Panna Challenge
Tress har pakket sjove og udfordrende aktiviteter til dig! Prøv kræfter med Archball – en spændende præcisionskonkurrence – eller vis dine skills i pannabanen, hvor hurtige driblinger og tekniske detaljer er i fokus.
Fashion World – Sjove sager & sportstilbehør
Hos Fashion World er der lagt op til farver, sjov og fede fund. De har alt fra bodypaint-tatoveringer og accessoires til slik og udstyr, der sætter kulør på Dana Cup-ugen. Kig forbi og find noget, du ikke vidste, du manglede – og som gør oplevelsen endnu sjovere.
ArtCampen - Kunstmuseet
Fodbold er ikke det eneste kreative element til Dana Cup! ArtCampen giver dig mulighed for at udfolde dig kunstnerisk med workshops og aktiviteter, hvor du kan male, tegne og udforske din kreative side – alt sammen i en hyggelig og afslappet atmosfære.
Mad & Drikke
Dana Cups udvalg af mad er spækket med gode madoplevelser fra hele verden. Uanset om du er til en hurtig snack eller et solidt måltid, finder du noget, der tilfredsstiller sulten her.
Joe & The Juice
Joe & The Juice bringer deres lækre udvalg af friskpressede juices, energifyldte smoothies og kvalitetskaffe til Dana Cup. Hvad enten du har brug for et sundt boost mellem kampene eller en velsmagende snack, så kan du finde det her. Kom forbi og nyd en forfriskning, mens du lader op til næste kampdag.
Coffee House
Start dagen rigtigt med en friskbrygget kop kaffe, nap en lækker kage eller få dig en frisksmurt sandwich. Coffee House er at finde på deres sædvanlige spot lige i hjertet af centerpladsen. Perfekt til hyggelige pauser mellem kampene.
Bogø
Bogø er i år placeret som første bod i bazargaden. I deres sortiment finder du deres populære crispy chicken, kebabbox, durum og meget mere. Alt du skal bruge til at stille både den store og lille sult.
Pizza Bella
Intet slår en friskbagt pizza efter en lang turneringsdag! Pizza Bella serverer sprøde pizzaer med lækre toppings, hotdogs og pølser der får mundvandet til at løbe. Trænger du til at blive kølet af, så hop forbi og få fingrene i en læskende slush ice.
Cocio
På eventpladsen kan du købe den velkendte Cocio kakaodrik – perfekt når du har brug for en velfortjent pause. Uanset om du lige har spillet, heppet fra sidelinjen eller bare nyder stemningen, så er Cocio den enkle og lækre klassiker, der rammer plet hver gang.
Yogo
Forkæl dig selv med en forfriskende frozen yogurt fra Yogo. Vælg mellem et udvalg af toppings og sammensæt din helt egen favoritdessert – sund og lækker på samme tid!
Churros
Sprøde, varme og fyldt med smag – churros er den perfekte snack, når du har lyst til noget sødt. Nyd dem med sukker, chokolade eller en lækker dip.
The Grill
Er du til saftige burgere og smagfulde grillretter? The Grill byder på de klassiske grillretter som pommes frites, burgere og hotdogs.
BW Streetfood – Tunesisk mad
Oplev smagen af Nordafrika med autentiske tunesiske retter fra BW Streetfood. Her får du krydrede, smagfulde og eksotiske specialiteter, der giver en kulinarisk oplevelse ud over det sædvanlige.
International Food Supply – China Box
Er du vild med asiatisk mad? China Box tilbyder lækkert udvalg til at lave den perfekte china box. En hurtig og smagfuld frokost eller aftensmad.
Zerrin – Kebab
Når sulten melder sig, er en velsmagende kebab altid et hit! Zerrin serverer saftigt, krydret kød i lækre wraps med friske grøntsager og velsmagende dressinger.
Åbningstider
Eventområde
Mandag 10.00-19.00
Tirsdag til fredag 10.00-20.00
Bazargade
Mandag til fredag 10.00-22.00






