Vindere - Normal Konkurrence – Vorup FB
Vi har fundet en af de to heldige vindere af vores store Normal-konkurrence, og præmien, gratis deltagelse i Dana Cup 2026, går velfortjent til Vorup FB som skal deltage i B12.
Da holdet deltog i konkurrencen, lagde træneren vægt på det stærke fællesskab: ”Det vil være en kæmpe oplevelse for dem, og de vil sammen komme til at skabe en masse minder for livet. Hvis nogen fortjener det, så gør de drenge det.”
Glæden var også enorm hos holdet, da de vandt konkurrencen: ”Drengene blev mega vilde, da de fandt ud af, at vi havde vundet. De glæder sig helt vildt, hvor det kommer til at stå i det sociale tegn under Dana Cup. Vi går også efter at vinde turneringen.”
I år har Normal valgt at støtte op om ungdomsfodbolden ved at sende to hold afsted til Dana Cup – fuldstændig gratis.
Normal er kendt for at sælge helt normale varer til unormale priser, og målet er altid at give kunderne en unik oplevelse i butikkerne. Nu giver de Vorup FB en unik oplevelse til Dana Cup. En kæmpe tak til Normal for at støtte op om holdets deltagelse.
Vi ønsker hele holdet en fantastisk turnering. Vi ser frem til at følge jer under Dana Cup 2026.
















