Foto: Drengene fra filippinerne
Dana Cup på vej mod rekorddeltagelse
Aldrig tidligere har der været så stor interesse for at komme til Dana Cup, som det er tilfældet her i 2016.
De seneste to år har Dana Cup sat deltagerrekord med 1.011 hold i 2014 og så 1.087 hold i 2015.
Tilmeldingerne er på nuværende tidspunkt 40 pct. over 2015.
Direktør Jette Andersen er netop vendt hjem fra et stort fodboldkonvent i Baltimore. Her mødtes flere tusinde trænere og ledere fra USA, og Dana Cups stand var genstand for stor opmærksomhed.
- Dana Cup oplever også et endnu større interesse fra øst Europa, nye klubber og nye lande, der ønsker at opleve turneringen for først gange, siger Jette Andersen.
- Vi har store forventninger til årets turnering.
Det bliver en turnering, hvor den enkelte deltager får mulighed for at møde endnu flere venner, opleve nogle gode kampe og nyde samværet i det hele taget. Med så mange deltagere, som det ser ud til nu, kan vi leve op til et af turneringens formål, nemlig at samle hele Verdens unge i fredelig omgivelser og til fredelige oplevelser.
- Jeg er klar over, at vi får en stor udfordring, når vi skal huse så mange unge, og vi skal få det til at gå op med turneringsafvikling, bespisning, transport osv. Jeg er dog overbevist om, at vores organisation, der har 35 års erfaring, nok skal forstå at tackle opgaverne og spille igennem til en stor oplevelse for såvel deltagerne, som for Hjørring by, der virkelig kommer til at summe i uge 30.
- Det er Dana Cup nr. 35, vi afvikler i år, og vi har haft deltagelse af hold fra over 100 forskellige nationer. I 2015 var der hold fra 45 nationer. Indtil nu er der tilmeldt hold fra 33 nationer, og vi skal nok komme endnu højere her, så vores brede internationale kendetegn bevares.
Tilmelding til Dana Cup Hjørring her