
Amerikanske Jomfruøer til Dana Cup
For første gang i Dana Cup historie deltager to hold fra det tidligere Dansk Vestindien i dette års Dana Cup. Faktisk deler Danmark og de tre øer St. Thomas, St. John og St. Croix (amerikanske Jomfruøer) en lang fælles historie, fordi de tidligere tilhørte Danmark, indtil de blev solgt til USA i 1917.
Forud for næste års 100 års jubilæum af salget, deltager to hold fra St. Croix i turneringen for at styrke de gamle bånd mellem folk på de amerikanske Jomfruøer og Danmark. Således vil spillerne blive i Danmark et par uger for bl.a. at spille fodbold i en uge og bo med en dansk værtsfamilie - naturligvis, fodboldspillere - i den anden uge.. Næste år er det nemlig meningen at de to danske hold, som er værtsfamilier, tager på genbesøg til Jomfruøerne. Men for at fortsætte dette tætte samarbejde er det nødvendigt med sponsor støtte.
'Det er lykkedes os at finde sponsorer til at betale for flybilletterne fra Dansk Vestindien til Danmark. Det er endvidere vigtigt for os, at vi har de unge mennesker, som nu kan komme og fortælle deres historie; dels om destinationen, dels om øerne, men gør det nutidigt, for der er jo masser af historikere, som har skrevet denne her historie. Indenfor turismen ser vi meget på, hvorledes vi kan få de unge mennesker engageret, og de her 30 ambassadører, som render rundt i Danmark de næste 14 dage møder forhåbentlig en masse unge danskere, som de kan fortælle deres historie med Danmark til,' forklarer Dansk Vestindien turistchef, Karin Gert Nielsen.