Kæmper for tur til Dana Cup

04. jun 2013
uganda

Foto: Ivan Kakembo fra Uganda Youth Soccer Academy

På jagt efter midler til sine unge spillere

 

Nogle steder i Verden er det en hård kamp for at komme til Dana Cup. Det kan umiddelbart synes som en umulighed, men for nogle ledere, der har haft spillere med tidligere, er det livet om at gøre, at Dana Cup kan blive en oplevelse for endnu flere.

Sådan er det for direktøren i Uganda Youth Soccer Academy, Ivan Kakembo. Han er derfor på jagt efter midler til sine unge spillere, og håber, at Dana Cup kan sætte han i forbindelse med velvillige sponsorer.

I 2009 bragte han unge spillere fra sit akademi til Dana Cup, og siden har han kæmpet for at kunne give andre unge en lignende oplevelse.

- Det er børn i 14 års-alderen, jeg gerne vil give oplevelsen på Dana Cup. Mange af disse børn lever på gaden og i slum. De har en kummerlig tilværelse, og udsættes for grove ting, som man slet ikke har fantasi til at forestille sig, når man bor i f.eks. Danmark, siger Ivan Kakembo.

- Får disse børn et enkelt måltid om dagen, er de heldige. Men det giver dem håb, når de kommer til at spille fodbold på Uganda Youth Soccer Academy, og det vil være helt specielt stort at komme til Dana Cup.

I 2009 gav Dana Cup os mulighed for at møde unge fra verden i Danmark, og vi ser frem til endnu en mulighed. Men det kræver hjælp fra nogle sponsorer. Ivan Kakembo sætter sin lid til, at det allerede i år lykkes at opdrive sponsorater.

Uganda Youth Soccer Academy online

Gem
Del Del Del
Flere nyheder
crosschevron-down