Fransk skole danner hold sammen med lokale cubanere
Fodbold forener!
Det er L’école française de La Havana – den franske skole i Cubas hovedstad – et slående bevis på. Og nu er der udsigt til, at skolen styrker sammenholdet med lokalbefolkningen, gennem deltagelse i Dana Cup. Dana Cup, der i 2016 fik tilføjet en ny nation ved deltagelse af to hold fra St. Croix, fortsætter bestræbelserne på at nå hele Verden rundt. Indtil nu har 115 nationer deltaget, og lykkes indsatsen på Cuba, er man altså oppe på 116 nationer.
- Besøget på den franske skole, hvor vi blev modtaget af sportsdirektør Aidan Bueno, var en stor oplevelse med engagerede unge, der elsker at spille fodbold, og nu håber jeg, at vi kommer til at give dem en oplevelse på Dana Cup helst allerede i år, siger Dana Cups direktør Jette Andersen. Hun har sammen med Alison Leigh Forman, der har ansvaret fo Dana Cups markedsføring, og mexicanske Patricia Espinosa, der organiserede besøgene på Cuba, og bidrog med såvel spansk som fransk tolkning.
Foto: Jette Andersen kom i god snak med børnene i den franske skole, og hun er ikke i tvivl om, at de gerne vil med til Dana Cup.
- Vi fik lejlighed til at præsentere Dana Cup – såvel indhold som idé med turneringen – og jeg skal da love, at drengene gjorde store øjne. Jeg er ikke i tvivl om, at de vil gøre alt for at komme til at spille fodbold i Hjørring, siger Jette Andersen. Også sportsdirektør Adian Bueno er gjort interesseret. Nu skal vi tale med forældrene, og så skal vi arbejde på, at få turen til Dana Cup og Europa stablet på benene, siger Adian Bueno. Ligesom i det daglige, satser jeg på at indrage børnene fra fodboldklubben i lokalområdet i et sådant arrangement. Det er meget sundt, når vores elever oplever en nær kontakt med de cubanske børn, og sådan en fodboldtur vil være en topoplevelse.
Dana Cup-delegationen fik lejlighed til ag følge fodboldtræningen, hvor såvel den franske skoles elever, som de cubanske børn deltog. De cubanske børn har i øvrigt en 41-årig kvindelig træner, Yoanis Linaris der også stadig er landsholdsspiller. Det var en farverig oplevelse, og nu er håbet tændt: Cuba bliver nation nr. 116 i Dana Cup?
Foto: En god fodbold- og Dana Cup-snak på træningsbanen i Havana. Fra venstre sportsdirektør Adian Bueno, den 41-årige kvindelige træner og landsholdsspiller Yoanis Linaris og Dana Cups tolk og tilrettelægger Patricia Espinosa.