Bæredygtig Dana Cup-scoring
Indsatsen med FNs ”Global Goals”-projekt bærer indisk frugt i Dubai
Dana Cup er for alvor med til at sætte gang i ligeretsbestræbelserne. Ved Dana Cup 2017 erklærede vores store, internationale ungdomsfodboldturnering sig som deltager og samarbejdspartner i et kæmpeprojekt, der skal bidrage til at opfylde FNs mål for bæredygtig udvikling, og her er det altså, at Dana Cup specielt, via sit fodboldengagement, satse på Mål 5: GENDER EQUALITY – ligeret kønnene imellem.
- En af vore deltagere i 2017, indiske Amma FC og holdets leder Thocks Bikram blev så inspireret, af oplevelserne på Dana Cup, at de gik i gang med at organisere en stor fodboldturnering for skoleelever i Dubai i De Forenede Arabiske Emirater, fortæller Alison Leigh Forman fra Dana Cup.
- Turneringen - Ambassadors Cup – er organiseret i et samarbejde mellem den indiske ambassadør i Dubai, den indiske mission i Emiraterne og Bikrams firma, Soccer Foundation.
320 piger i alderen 14-17 år deltog i turneringen, der i alt omfattede 32 skolehold. Der blev udfoldet livsbekræftende fodbold, samtidig med, at ligestillingen ad den vej blev promoveret.
Vindere fra turneringen i Dubai skal deltage i Dana Cup 2018 til sommer.
Vi er stolte over, at Dana Cup ad den vej har været med til at starte et projekt, der betyder noget for både fodbold og ligestilling, og nu glæder vi os til at se de indiske piger + to eller tre hold. når de kommer til Dana Cup, slutter Alison Leigh Forman.
Foruden Dana Cup står bl.a. Eir Soccer, Global Goals World Cup med flere sammen om at bruge deres indflydelse og deres positive omdømme til at bidrage til opfyldelsen af FNs mål for bæredygtig udvikling.
De engagerede organisationer synliggør fodbold- og sportsorganisationernes store potentiale som drivkraft for udvikling, og til at inspirere andre til at deltage og påtage sig et ansvar for at skabe bevægelse imod bæredygtig udvikling.
Gennem projektet vil tusindvis af unge spillere, deres forældre og deres lokalsamfund bliver introduceret til Verdensmålene og de underliggende værdier bag FNs Agenda 2030.
Global Goals Impact Games og Global Goals Dana Cup 2017 - Amma FC - Video 1 og Video 2