Livestreaming årets hit på Dana Cup
Dana Cup 2018 kan opleves langt ud over Hjørrings og Danmarks grænser.
2018 bliver året, hvor der for alvor kommer gang i livestreaming – direkte transmission af kampe via internettet. Og så kan kampene på de grønne baner følges over hele Verden.
Dana Cup går selv i spidsen med live streaming.
Syv af turneringens mange baner forsynes med livestreaming udstyr.
I det centrale Dana Cup-område sendes der fra seks baner – to 7-syvmandsbaner og fire 11-mandsbaner.
Ca. 1 km fra centret – på bane 31 i Højene – bliver der også rigget til, så der kan livestreames.
I Dana Cup centret ligger de to 7-mandsbaner nr. 2 og nr. 5 på New Balance Center Court, der er bygget op på Fortuna Hjørrings anlæg.
Her er der – på bane 4 – tillige plads til PES 2019- arena, som er en 11-mandsbane.
På HIs anlæg - på bane 18 - opbygges SPORTMASTER Center Court som en 11-mandsbane.
På de centrale kunstgræsbaner 28 og 29 er der tillige etableret streamingfaciliteter.
På samtlige disse baner kører streamingen fra tidlig morgen til sen aften.
Traditionen tro afrunder Dana Cup streamingen med finalekampene fredag og lørdag på Nord Energi Arena. Disse kampe er flerkameraproduktion i høj kvalitet.
Dana Cup bliver ikke ene om at streame. Flere norske medievirksomheder har fået tilladelse til at streame fra Dana Cup 2018, så de kan sende kampene hjem til de forskellige klubbers lokale områder.
Hos Dana Cup følger man spændt udviklingen med streaming, som ventes at tage til i årene frem over. 2018 er det første store testår.
Se alle Dana Cup banerne her