Bryder egen regel og kommer igen

26. jul 2018
kittognevis2018

Bryder egen regel og kommer igen

- Jeg har en regel om, at jeg aldrig dømmer ved den samme turnering to gange. I år er det første gang, jeg deltager ved Dana Cup, og jeg har allerede besluttet at bryde min egen regel og komme igen næste år.
Tristley Bassue smiler. Han er 32 år og kommer fra den lille østat Saint Kitt & Nevis i Caribien.

- I år er jeg på en måned lang tur i min ferie som lærer. Jeg begyndte ved Helsinki Cup i Finland. Rejste videre til Gothia Cup i Sverige. Nu er jeg i Danmark til Dana Cup, og bagefter slutter jeg turen ved en turnering i Kina, og jeg har kun oplevet, at forholdene er blevet bedre og bedre.

- I Dana Cup oplever jeg, at der bliver taget hånd om dommerne. Alt er velorganiseret, og vi bliver hurtigt del af et både socialt og fagligt fællesskab, som jeg ikke har oplevet andre steder, fastslår Tristley Bassue.
Han har været dommer i syv år og gennem hårdt arbejde har han arbejdet sig op på FIFA-niveau og dømmer både i hjemlandet og indenfor CONCACAF, som er en pendant til UEFA og omfatter nationale fodboldforbund fra et område bestående af Nordamerika, Mellemamerika og Caribien.

Gem
Del Del Del
Flere nyheder
crosschevron-down