Nymark IL får Fair Play pokal hos pigerne

27. jul 2018
FairplayGirls2018

Nymark IL får Fair Play pokal hos pigerne

Dana Cups jury har valgt at tildele Nymark IL fra Norge årets Fair Play pokal hos pigerne.

Begrundelsen lyder:
Nymark IL, der i flere år har deltaget med mange hold, deltager i år med 10 hold i forskellige klasser. Klubben har med sine mange hold været meget omhyggelig med alt det administrative før turneringsstart. Der er således vist stor interesse for, at alt skulle være klar.
På turneringens første dag viste et af klubbens hold virkelig Fair Play. Holdet gik med til at flytte kamptidspunkt, da modstanderen i forbindelse med transport ikke kunne nå frem.

Fra indkvarteringsstedet er det oplyst, at klubben viser meget fin opførsel. Sammen med personalet har klubben medvirket til at opholdet ved Dana Cup 2018 har været rigtigt rart.

I forbindelse med transport og bespisning er der udelukkende positive oplysninger.
Under afvikling af samtlige kampe har klubbens hold udvist en rigtig flot optræden, og der har ikke været negative episoder af nogen art.

Gem
Del Del Del
Flere nyheder
crosschevron-down