Viking FK (NOR) – Celtic FC (SCO) 0-1 efter forlængelse (0-0)
De store frihedshelte som skotske Braveheart og norske Max Manus har ikke levet forgæves. Celtic fra Skotland og Viking fra Norge i pigernes klasse G15 gav hinanden en herrefight, hvor der blev spillet med de store hjerter, kæmpet til sidste blodsdråbe, og hvor der ikke blev sparet på de syngende tacklinger.
Desværre førte anstrengelserne ikke til mål i den ordinære spilletid, og de mange tilskuere skulle helt hen til sidste minut i overtiden, før Celtic scorede det forløsende mål
Men selv om målene er cremen på lagkagen, blev kampen aldrig kedelig, fordi den var så intens. En super fodboldkamp med to hold, der tog alle farverne på paletten i brug.