Danmark - GVL Løkken-TSI Stenum

14. feb 2019
GVL Lokken 14.02

We are going to #DanaCup2019

 

Vi deltog sidste år med U12 pigeholdet GVL Løkken-TSI Stenum. Holdet er et holdsamarbejde som er ganske nyt. Pigerne spillede før samarbejdet mod hinanden, men begge hold kunne ikke etablere et robust hold, og derved kom samarbejdet i stand.

De før lokale arvefjender på banen er nu venner og har det fantastisk sammen. Samarbejdet har netop givet os mulighed for nogle fantastiske fodboldoplevelser, hvor Dana Cup Hjørring er en af dem.

Sidste år deltog vi med et G12 pigehold og et B11 drengehold. GVL Løkken har deltaget i Dana Cup i adskillige år, og Dana Cup Hjørring har altid været en del af vores lokale samfund. Løkken skole bliver brugt til indkvartering af hold under turneringen og der er mange personer fra vores klub der hjælper som frivillige under Dana Cup turneringen.

Først og fremmest vil vi igen gerne mærke den helt igennem fantastiske stemning der hersker under Dana Cup Hjørring. Dette fra indskrivning til de sidste finale kampe. Glade smilende frivillige, grinende spillere og gode fodboldkampe i nogle rammer uden sidestykke. Sportsligt går vi efter mindst et par sejre. Vi ved det er super gode modstandere - men intet skræmmer os.

Good Health and Well-being kommer helt automatisk med al den bevægelse og smil der er under Dana Cup Hjørring. For mig er pigefodbolden en kæmpe katalysator for "Gender Equality" som vi har valgt at støtte. Det er de små kampe for pigefodbolden ude i klubberne, som er en vedvarende kilde til at ville gøre en forskel.

Pigefodbold er under kæmpe udvikling i hele verden og i den udvikling er der mange problemstillinger der berører kønsdiskrimination. Disse bliver konfronteret igennem noget så legende, som en rund bold. Fodbolden og kulturen omkring den bliver løftestang for den positive udvikling inden for ligeværdighed imellem køn der skal være. - Læs mere om the Global Goals her 

Facebook: GVL Løkken-TSI Stenum

Gem
Del Del Del
Flere nyheder
crosschevron-down