2532 kampe venter forude
Når de 262 dommere fløjter de første kampe op tirsdag morgen, sætter de gang i en proces, der først slutter 2532 kampe senere med den sidste finale lørdag aften.
Dana Cup har i år taget et nyt edb-system i brug, og ved tasterne sidder nu Torben Pedersen, der har taget over som turneringsplanlægger fra Ole Vang Bruun, der har haft ansvaret for at planlægge turneringen i en lang årrække.
Blandt nyhederne i år er fire nye rækker med syv-mands hold. Det er B 14, B 16, G 14 og G 16 med i alt 76 hold.
De nye 7-mands hold betyder, at antallet af A-finaler på Nord Energi Arena er udvidet, således at finalestævnet i år allerede begynder fredag kl. 8.45.