Ægte sportsånd
Ukrainske Kalynivka CYSS og norske Siljan IL udviste ægte sportsånd efter en tæt 1/16 finale, idet mandskaberne tog et fælles holdbillede for at mindes den tætte kamp.
Det var en jævnbyrdig affære, hvor angrebene bølgede frem og tilbage. De ukrainske drenge bragte sig foran 2-1 i starten af anden halvleg, og efterfølgende lagde de norske drenge et kæmpe pres på de ukrainske spillere. Kort før slutfløjtet lykkedes det således Siljan IL at reducere på straffe, hvilket betød, at vinderen skulle findes efter straffesparkskonkurrence. Den vandt Kalynivka CYSS 4-2.
”Vi håber, at vi kan vinde finalen, men for os drejer det sig også om sammenhold og forberedelse til den nye sæson,” fortalte træner Sergiy Rabtsun.