Toten FK (NOR) – OSCAR Foundation Football Team (IND) 1:2 (1:1)
OSCAR Foundation fra Indien tryllede ikke en kobra op af kurven i finalen mod Toten fra Norge. Derimod diskede de op med en god gang fodbold med fin teknik og taktisk overblik. Spillerne fra Toten FK havde en meget stor fordel i fysisk styrke, men de markant mindre indiske spillere forstod at sno sig og gik heller ikke af vejen for en solid tackling, når det var nødvendigt.
OSCAR Foundation bragte sig foran efter bare 34 sekunders spil efter en kostbar fejl i det norske forsvar. Føringen holdt i 12 minutter, da Toten fortjent kunne udligne på et flot opspil.
Mens underholdningen var til at overse, scorede de indiske piger det afgørende mål i den forlængede spilletids 1. halvleg. Den føring havde Toten ingen modtræk mod.