B11 Finale 2019

26. jul 2019
B11finale2019

Düren 1, FC (GER) – Haninge IFK (SWE) 4-1 (2-0)

Dagens hidtil bedste finale. Hold da op for en afsluttende kamp i klasse B11 (7).

Düren fra Tyskland og Haninge fra Sverige gav hinanden og publikum en sjælden fodboldoplevelse fyldt med tempo, fight, tekniske lækkerier og 5 mål.

Hos Düren var glæden forståeligt nok størst, fordi de grønne formåede at score flest mål og derfor fuldt fortjent kunne rejse hjem med pokal og guldmedaljer. Men Haninge leverede et fortrinligt modspil og var direkte uheldig med at sætte Düren i gang med et selvmål.

For juryen, der kårede Kampens Spiller, blev det en vanskelig opgave, fordi så mange skilte sig positivt ud. Ikke mindst de to målmænd kandiderede seriøst til titlen, som dog gik til nr. 6 fra Düren.
Flot kamp.

Gem
Del Del Del
Flere nyheder
crosschevron-down