Ottestad IL (NOR) – Gimletroll IK (NOR) 0-1 (0-0)
Changefattig er en passende overskrift for kampen mellem Ottestad og Gimletroll, begge fra Norge. Derfor er det heller ikke så overraskende, at afgørelsen skulle findes på et indlæg, som en Ottestad-forsvarer uheldigt headede i eget net.
Og målet og sejren var såmænd heller ikke ufortjent, for selv om ingen af holdene var gode til at forvandle spil til chancer og slet ikke til scoringer, så var det alligevel Gimletroll, der havde flest tilløb til noget, der med lidt mere effektivitet kunne blive til farlige situationer.
Det tætteste, Ottestad kom på en udligning, var et hjørnespark, der ramte overliggeren.
Begge hold skal roses for en energisk og tempofyldt finale.