Nu kommer pigerne fra Peru

17. jul 2013
Peru

Nu kommer pigerne fra Peru!

 

For første gang deltager et pigehold fra Peru i Dana Cup. Santísimo Nombre De Jesús fra den sydamerikanske Stillehavsnation er tilmeldt Dana Cup 2013 i G 17 – rækken for 17-årige piger.

Den peruvianske piger har gennem længere tid trænet og forberedt sig til turen til Hjørring, og der er store forventninger til sommerens turnering.

Og det bliver altså Dana Cups første oplevelse med peruviansk pige-fodbold.

Gennem mange år har drengene fra Peru – specielt klubben Cantalao fra Lima – begejstret tilskuere og modstandere, når de i deres gule spilledragt har stillet op til kamp.

Nu er det så pigernes tur.

Der blev skabt kontakt til pigerne i Peru, da Dana Cup i januar besøgte Lima.

Dana Cup arbejder sammen med Inlac-organisationen, hvis repræsentant i Peru, Italo Amayo, og Inlac-chefen, Armando og Patricia Espinosa fra Mexico , har ydet en stor indsats for at hente Santísimo Nombre De Jesús med til Dana Cup. I Lima har projektet fået stor opbakning af kulturchefen Juan Jose Tan Cantinet.

Se interview med Santísimo Nombre De Jesús

Gem
Del Del Del
Flere nyheder
crosschevron-down