Resultater lynhurtigt på nettet

22. jul 2013
Resultater ny

 Resultater lynhurtigt på nettet

Når Maria og hendes hold har spillet ved Dana Cup i Hjørring, kan mama Rodrigues hjemme i Peru lynhurtigt se på internettet, hvordan kampen er endt. Har Maria vundet, eller har hun tabt?

- Vi lever i en højteknologisk verden, og det afspejler vores resultatformidling naturligvis også, siger ansvarlig for resultater ved Dana Cup, Jørgen Dahl.

- Alle vores spillesteder er udstyret med iPads og hurtigt WIFI, så umiddelbart efter at dommeren har fløjtet kampen af og meldt resultatet til vores medarbejdere ved fodboldbanerne, bliver resultatet tastet ind i systemet, og så er det tilgængeligt over hele verden i løbet af ganske få minutter, fortsætter Jørgen Dahl, der dog endnu ikke helt har afskaffet de trykte resultater.

- Alle resultater kan naturligvis også stadig ses og studeres på de store tavler ved Vendia Hallen i Hjørring, hvor vi traditionelt altid sætter resultaterne op.

Resultaterne af de forskellige kampe kan ses på internettet ganske få minutter efter dommerens sidste fløjt.

Gem
Del Del Del
Flere nyheder
crosschevron-down