6414 hentes med busser

22. jul 2013
Transport ny

6414 hentes med busser

Transportafdelingen er en af nøglefunktionerne på Dana Cup. Hvert år transporteres i tusindvis af fodboldspillere og ledere til skoler, centerområdet ved Vendia Hallen og fodboldbanerne. Og som en ekstra service tilbyder Dana Cup at hente og bringe holdene ved færger, jernbanestationer og lufthavne for derefter at køre dem til deres opholdssteder.

- I år skal vi transportere i alt 6414 personer. De første blev hentet i Aalborg Lufthavn allerede fredag, da de ankom fra Færøerne. Lørdag hentede vi godt 500 personer, mens der var rigtigt travlt søndag, hvor 3214 ankom primært med færgerne fra Norge og Sverige, fortæller leder af Transportafdelingen, Jørgen Nielsen.

- I dag, mandag, henter vi 2590 personer i omkring 45 busser - 30 om formiddagen og 15 om eftermiddagen.

Mens de sidste deltagere endnu ikke er ankommet til Dana Cup, er hjemtrabsporten allerede aftalt. Fredag har 267 bestilt transport. Lørdag sætter 3660 sig i busserne, mens 2082 venter til søndag med at vende næsen hjemad. De sidste 200 rejser hjem fra Dana Cup 2013 om mandagen.

Når alle holdene er blevet hentet ved færger, banegårde og lufthavne, melder sig i Check In i Hjørring.

Gem
Del Del Del
Flere nyheder
crosschevron-down