Blod, sved og færøske rytmer

23. jul 2013
 
HBsong

Blod, sved og færøske rytmer

Hårdt arbejde betaler sig som regel. Dette er Havnar Bóltfelag U-12 hold fra Færøerne et godt eksempel på, da de i løbet af det seneste år har samlet penge ind for at kunne deltage i Dana Cup 2013 i Hjørring. Spillere, forældre og ledere fra Thorshavn-klubben solgte bl.a. skrabelodder, samlede flasker og arbejdede i klubhusets kiosk, men mest kendt er de dog blevet for noget lidt mere utraditionelt – en slagsang.

Træner Ingi Rasmussen skrev tekst og musik til sangen, som udmøntede sig i en storsælgende cd i hjemlandet, Færøerne. Salget af cd'en har derfor været direkte medvirkende til, at de 30 drenge fra HB U-12 fik opfyldt deres ønske om at deltage i årets Dana Cup.

Sangen Gev mær H er hurtigt blevet et hit i dette års Dana Cup, og hvis du endnu ikke har hørt sangen, kan du gøre det her: https://www.youtube.com/watch?v=NVIRfW8PFjA

Men rampelyset vil dog fortsat være rettet imod de 12 årige drenge fra øen i Atlanterhavet: Der bliver i skrivende stund arbejdet på en visuel side af sangen, hvilket udmunder sig i en musikvideo, der helt sikkert vil underholde på Dana Cups Facebook side og Youtube kanal de næste mange dage.

Drengene fra Havnar Bóltfelag beviser dermed, at det kan betale sig at tænke ud af boksen og arbejde hårdt for det, man brænder for. Dette er også noget TV2/Nord har fået øjnene op for, som det ses i nedenstående indslag fra tirsdag den 23/7 2013.

http://www.tv2nord.dk/arkiv?video_id=42518&autoplay=1

Gem
Del Del Del
Flere nyheder
crosschevron-down