Hjemtransport er arrangeret

24. jul 2013
Transport ny
Busserne kører i pendulfart fra centerområdet ved Hestkærvej til skoler og fodboldbaner. I weekenden får chaufførerne travlt med at køre til især færgerne.

 Hjemtransport er arrangeret

 Mens de 921 hold stadig kæmper på banerne, så sveden springer, har Dorthe og Jørgen Nielsen, der er ansvarlige for transporten på Dana Cup, allerede arrangeret hjemtransport for 6215 deltagere.

På dagens møde for skolelederne kunne Jørgen Nielsen fortælle, at 3600 har bestilt transport til især færgerne lørdag. Den store efterspørgsel på ruterne til Norge og Sverige betyder, at 2200 må vente med at komme hjem til søndag. Der er simpelt hen ikke plads lørdag. Endelig rejser de sidste deltagere hjem mandag.

- Alle, der har bestilt transport, vil i løbet af fredag morgen få besked om, hvornår de kan forvente at blive hentet på skolerne. Dem, der spiller sig i A-finalerne fredag og lørdag, har stadig mulighed for at få hjælp til ændret transport, mens andre, der af en eller anden grund ønsker at ændre deres rejseplaner, må klare sig selv, understreger Jørgen Nielsen.

Gem
Del Del Del
Flere nyheder
crosschevron-down