Tyrene fra Honolulu stormer frem

24. jul 2013
Honululu ny
De rødklædte piger fra Honolulu Bulls har vundet deres tre første kampe på Dana Cup.

 Tyrene fra Honolulu stormer frem

 Med sejre i de tre første kampe stormer Honolulu Bulls Soccer Club frem i klasse G14. Ganske bemærkelsesværdigt fordi fodbold stadig er en lille sportsgren på Hawaii, hvor spillerne sjældent møder fremmede hold.

- Honolulu Bulls var første gang med på Dana Cup tilbage i 2007, og siden har vi været her flere gange med både drenge og piger, forklarer cheftræner Miles Tsuruoka, der selv er med på Dana Cup for første gang.

- Mit indtryk af Dana Cup er meget fint. Alt er meget europæisk. Der er mange historiske bygninger, og maden er meget anderledes end den amerikanske mad, smiler den ameriklanske træner, der har spillet tre træningskampe i Tyskland, inden tyrene fra Honolulu landede på Dana Cup.

Tirsdag vandt Honolulu Bulls Soccer Club G14 4-0 over Bærum, 5-0 over Voss og i dag 4-0 over Kvinesdal.

Fodbold er en lille men voksende sportsgren på Hawaii, hvor alle fodboldspillere kender hinanden, og hvor det sjældent bliver til kampe mod modstandere udefra.

Gem
Del Del Del
Flere nyheder
crosschevron-down