Dana Cup chauffør på lang tur

24. jul 2013
Samarbejde ny
Kasper Poulsen (tv) fortalte om en usædvanlig transport af skadede spillere

 Dana Cup chauffør på lang tur

 Da en af Dana Cups flinke chauffører natten til onsdag skulle hente to skadede spillere på Sygehus Vendsyssel, fik han sig en ekstra oplevelse. På sygehuset havde de nemlig yderligere tre spillere, som skulle transporteres hjem, så det var oplagt at spørge, om ikke de kunne komme med i bilen, når nu Dana Cups chauffør alligevel var på sygehuset.

- Selvfølgelig, svarede den flinke chauffør. Da de to første spillere var afleveret, spurgte han de tre sidste, som viste sig at være fra Brasilien, om, hvor de skulle hen. Skagen, svarede de på gebrokkent engelsk. Det svar studsede chaufføren over, og han spurgte et par gange, om de mente Skagen eller måske Skaga Hotel i Hirtshals. De blev enige om, at destinationen nok var Skaga Hotel, men da hotellet blev nået, rystede de på deres brasilianske hoveder.

- Spillerne fastholdt, at de skulle til Skagen,og efter at chaufføren havde ringet hjem til sekretariatet, blev alle enige om, at så måtte chaufføren køre til Skagen - selv om det godt nok lød lidt mærkeligt, at brasilianske spillere fra Dana Cup skulle bo helt i Skagen, fortalte ansvarlig for indkvarteringen under Dana Cup, Kasper Poulsen, på dagens skoleledermøde.

Da bilen nåede byskiltet i Skagen, udbrød den ene af spillerne på nærmest formfuldendt engelsk:

- Hvor er det positivt at opleve, at Skaw Cup og Dana Cup kan samarbejde om transport af skadede spillere!!!

Gem
Del Del Del
Flere nyheder
crosschevron-down