Seleccion de Honduras: Dana Cup er den bedste!

24. jul 2013
Seleccion ny

 Seleccion de Honduras: Dana Cup er den bedste!

Seleccion de Honduras mener at vejen er banet for succes ved Dana Cup.

Holdet er samlet af alle de bedste 15- og 16-årige talenter fra hele Honduras, og selvom de er yngre og mindre end deres modstandere, ser det ud til at holdet stryger gennem deres gruppe med 3 sejre og en målscore på 8-0.

"Dana Cup er den bedste turnering. Bedre end Gothia Cup, Norway Cup og Barcelona Cup og derfor vil vi også vinde, fordi det er en meget prestigefyldt turnering. Vores bedste spiller slog desværre sin ankel i sin sidste kamp. Han nåede at score 6 mål på 2 kampe, men han kan ikke spille resten af turneringen", fortæller lederen, Dietar Quiroz.

Holdet var i starten af ugen med til at møde borgmesteren og tænde Dana Cup faklen, hvilket gjorde tydeligt indtryk på både spillere og trænere.

"Vi er meget glade for at blive belønnet for vores store arbejde for at komme her til turneringen i og med, at vi fik lov til at tænde faklen i mandags og det var en stor ære. Det har været meget dyrt at komme hertil, men med hårdt arbejde og en stor hjælp fra forældrene fik jeg skaffet sponsorer, rabatter og penge nok til at det kunne lade sig gøre", fortæller Dieter.

Gem
Del Del Del
Flere nyheder
crosschevron-down