M*A*S*H roser trænerne til skyerne

26. jul 2013
mashroser ny

 M*A*S*H roser trænerne til skyerne

 Varmen har i år haft sit tag i Dana Cup, men fra M*A*S*H teltet lyder der stor ros til trænerne, for ikke at lade spillerne bukke under for varmen.

Uge 30 er i Hjørring særdeles kendt for sit altid gode vejr, og igen i år har ugen budt på masser og solskin og dejligt fodboldvejr. Alligevel er det sjældent, at spillerne får det dårligt i varmen.

"Vi har kun haft et enkelt tilfælde, hvor en spiller havde fået det dårligt pga. varmen. Der skal lyde stor ros til trænerne, som vi ser komme slæbende med store mængder vand til alle kampe", siger Jette Nordberg, lederen af Dana Cups eget skadestelt.

I alt har M*A*S*H i år haft omkring 700 behandlinger, der strækker sig fra rifter til røngtenhenvisninger, hvor lægerne på stedet kan vurdere om en person skal køres til Hjørring Sygehus.

Også i massageteltet har der været gang i behandlingen af ømme muskler og led:

"Vores travleste dag var i tirsdags, hvor vi havde 156 massager og vi har indtil videre haft 454 massager i løbet af ugen. Det er primært rygmassager, hvilket er en smule atypisk", fortæller lederen af massageteltet, Jørgen Konradsen.

Gem
Del Del Del
Flere nyheder
crosschevron-down