Romantik på Dana Cup

14. mar 2014
Alexi

Foto: Alexi glæder sig nu til Dana Cup 2014, hvor hun skal være gæstespiller på Fortunas G 17-hold.

Romantik på Dana Cup

 

Dana Cup er mødestedet for unge fra hele Verden. Nogle af disse møder udvikler sig til den rene romantik. Sådan gik det i 1990, da Diana og Mike var på "Hat Trick Tour" med Beach City SC, der rejste ud fra det sydlige Californien.

Kærligheden gnistrede i Hjørring, og fire år senere blev de unge mennesker gift.

Nu er Diana og Mike Rose klar til at sende næste generation fra Herriman, Utah, til Danmark.

Dana Cup har hele tiden haft en høj stjerne i det amerikanske hjem, og familiens ældste ud af fire børn – 17-årige Alexi - har hørt så meget om denne fodboldbegivenhed, at hun vil til Dana Cup.

Den danske agent Sven Erik Jensen fra Sport International har formidlet kontakt mellem

Alexi og Dana Cups arrangør, Fortuna Hjørring.

Det har ikke været muligt at samle et helt hold fra Herriman, Utah, derfor har Dana Cups markedsansvarlige Alison Leigh Forman arrangeret det således, at Alexi bliver gæstespiller på Fortunas G 17-hold til sommer. Mens far Mike må blive hjemme og passe sin forretning og sit job som succesfuld ungdomstræner, er mor Diana med i Hjørring. Hun får således et gensyn med stedet, hvor hun traf sin mand, Alexi's far, for 24 år siden.

Sidder du inde med din egen romantiske, spændende, hyggelige eller på anden vis specielle historie med en Dana Cup-oplevelse, så send den til os helst med billede/video. Vi vil bringe de fantastiske historie videre til Dana Cups verdensomspændende netværk - soccer@danacup.dk 

Alexifamily

Foto: Familien Rose hjemme i Utah. Alle glæder sig sammen med Alexi og mor Diana over at familien igen er repræsenteret på Dana Cup.

Gem
Del Del Del
Flere nyheder
crosschevron-down