
Foto: Flemming Nielsen i midten besøger Berliner Fussball-Verband e.V. og ses her sammen med Geschäftsführer Michael Lameli og Referent für Talentförderung Detlef Röter.
Piger fra Berlin til Dana Cup
Nu er interessen for at deltage i Dana Cup vakt hos Berliner Fussball-Verband e.V. Her har man besluttet sig for at deltage i Dana Cup 2014, og et hold er meldt til i pigernes G 17.
Denne tilmelding kan ses som et resultat af den mere intensive markedsføring, Dana Cup har gennemført i Tyskland i de seneste måneder.
Flemming Nielsen, der har opgaven med at øge deltagelsen af tyske hold på Dana Cup, besøgte tyskerne i Berlin sidst på 2013, og nu kommer de altså med et hold.
Det forventes, at endnu flere tyske hold følger, nu hvor det første skridt er taget.