Godt at opleve verden
James Lawry fra Portland, Oregon i USA er afsted med sine to hold B13 og G12 fra NSA (National Soccer Academy) til Dana Cup for første gang.
Holdene kom fra Gothia Cup i Sverige. På Dana Cups første dag havde hans drenge vundet én kamp og tabt én, og pigerne havde tabt.
James elsker Danmark, og har kun været positivt overrasket over Dana Cup indtil videre.
- Folk er så venlige og imødekommende, og det at være på "countrysiden" er smukt, synes han.
Han erkender, at det er lang rejse fra USA til Danmark, men han føler, at det er godt for børnene at komme ud og opleve verden. Han synes dog, at det lidt er en skam, at så mange forældre er med deres børn, så børnene ikke oplever så stortet ansvar og det at stå på egne ben på samme måde, som dem der ikke har mor og far med.
NSA har valgt at tage til Dana Cup, fordi det er mere eksotisk end en fodboldcup i USA. Ved cupperne i USA oplever de måske hold fra Mexico og Canada, men ikke fra de andre steder i verden. Det er også mere spændende for børnene at rejse langt til Europa og se verden. James siger også, at selvfølgelig er man her for at spille fodbold, men det giver også både ham, børnene og forældrene en mulighed for, at opleve Europa. Rejsen er lang for at spille fodbold, men det internationale betyder virkelig meget.