Forus & Gausel ny i Klub 100

24. jul 2014
ForusandGausel

 Forus & Gausel ny i Klub 100

 Klub 100 er en eksklusiv klub, der består af de klubber, der igennem årene har sendt 100 eller flere hold til Dana Cup. Ved årets VIP-fest blev Forus & Gausel ny medlem af Klub 100, og de fleste af holdene er i virkeligheden sendt til Dana Cup på bare 10 år.

- For 10 år siden begyndte vi for alvor at sende hold til Dana Cup, sådan mere organiseret. Tidligere havde der været enkelte hold fra klubben i Hjørring, men siden 2004 har vi igennemsnit sendt omkring 10 hold til Dana Cup hvert år, fortæller delegationsldeder Thor-Erik Østebø, der har sin datter Katrine med på turen blandt de i alt 160 spillere og ledere fordelt på 9 hold.

Forus & Gausel er en klub med 1100 medlemmer fordelt på fodbold og håndbold. Fodboldspillerne fra 9-12 år deltager hvert år i Sør-Cup i Kristiansand, herefter kan de se frem til at rejse til Hjørring til Dana Cup.

- Og det glæder de sig meget til. Dana Cup er en fantastisk turnering, både sportsligt og socialt, og så er det dejligt at være norsk i Danmark, smiler Thor-Erik Østebø.

Forus & Gausel har de seneste 10 år boet på Højene Skole og har i alle årene haft et fortræffeligt samarbejde med Hirtshals Dykkerklub, der er en af de klubber, der bemander skolen ved Dana Cup.

- Vi kommunikerer med dykkerklubben allerede, inden vi ankommer til Hjørring. Dagen før, vi andre rejser, sender vi desuden en mand og en varevogn til Danmark med alle vores sports-rekvisitter. Han sørger desuden for at tjekke os ind på skolen, således at alt er parat, når vi selv ankommer. Det fungerer fremragende, understreger Thor-Erik Østebø.

Gem
Del Del Del
Flere nyheder
crosschevron-down