Fik et knus

16. jan 2015
pele alison

Foto: Alison Leigh Forman og Pelé

Fik et knus af Verdens bedste

 

Han havde lyst til det, men – nej, han kommer nok ikke til Dana Cup 2015, Verdens bedste fodboldspiller gennem tiderne, brasilianske Pelé. Dana Cups markedsansvarlige Alison Leigh Forman gjorde ellers alt, hvad hun magtede, da hun på NSCAA's fodboldtrænerkonvent i Philadelphia, stod over for fodboldlegenden.

Hendes indsats begejstrede Pelé i den grad, at han belønnede Alison med et kæmpeknus og et kys på kinden.

Pelé og hans brasilianske hold introducerede fodboldsambaen ved VM i 1958 i Stockholm. Ved de følgende verdensmesterskaber i 1962, 1970, 1994 og 2002 gentog de "gule" bedriften, og i de første kampe i denne serie var Pelé på banen og begejstrede over alt.

Men Dana Cup må nok se bort fra Pelé i 2015. Til gengæld strømmer det ind med tilmeldinger på kontoret i Hjørring. De mange gæster på NSCAA's konvent viser også stor interesse for Dana Cups stand, så der er store forventninger til kontakter, som bringer hold fra de nord- og sydamerikanske kontinenter til Hjørring i de kommende år.

Gem
Del Del Del
Flere nyheder
crosschevron-down