Foto: Emilio i midten og hans INTERCUPS tog fornemt imod Dana Cups direktør Jette Andersen og Alison Leigh Forman, Marketing.
Emilio på hjemmebane
Adskillige gange er han dukket op på Dana Cups baner i Hjørring. Med sig har han haft spilstærke drenge fra mexicanske klubber, bl.a. storklubben Cruz Azul, og gang på gang har Emilio og hans spillere begejstret publikum. Nu har Dana Cup mødt Emilio Herrera Chavarria på hjemmebane i Mexico City.
Flere gange har Emilio inviteret Dana Cup på besøg, og nu kunne invitationen imødekommes.
Mexicaneren er i fuld gang med at udbygge sit fodboldskoleimperium - INTERCUPS - der har afdelinger flere steder i Mexico og samtidig etablerer sig i USA.
- Dana Cup er altid en stor oplevelse for de hold, jeg har rejst sammen med, og jeg satser på, at holdene fra mine skoler og andre klubber her i Mexico også frem over får sådanne oplevelser, siger Emilio Herrera Chavarria.
- Du er altid hjertelig velkommen på Dana Cup siger de to repræsentanter for turneringen, Jette Andersen, direktør, og Alison Leigh Forman, Marketing.
Emilio havde inviteret en række gæster, som gerne ville hilse på repræsentanterne for Dana Cup til dette aftenarrangement, der var en smuk blanding af venskabelighed og "forretning".
Også de helt unge spillere var med, og de var i hvert fald ikke i tvivl om, at de vil til Hjørring for at erobre en pokal, som den Emilio tidligere har bragt med hjem, og som var fornemt placeret ved arrangementet, der foregik på en mexicansk hacienda.
Nu ser Dana Cup frem til at se Emilio og hans spillere i Hjørring til sommer og i årene frem over.
Foto: Når Dana Cup dukker op i Mexico for repræsentanter for den danske turnering en hjertelig modtagelse, og rigtig mange møder op for at hilse på og høre om Dana Cup.