Dana Cup Webshoppen er åben – og Early Bird-tilbuddet er klar
Nu starter optakten til Dana Cup 2025 for alvor. Tilmeldingen til turneringen er lukket, og vi glæder os til at tage imod hold fra hele verden til en uge fyldt med fodbold, fællesskab og oplevelser.
I mellemtiden kan du og dit hold sikre jer det officielle Dana Cup 2025-merchandise – og lige nu med Early Bird-rabat, hvis du bestiller til afhentning på eventpladsen i Hjørring.
Hvad kan du få i webshoppen?
Der er blevet sammensat et stærkt sortiment, der passer både til kamp og afslapning:
- Spillertøj: Matchtrøjer, shorts, strømper – alt i teknisk materiale, der er skabt til kamp og bevægelse
- Træningstøj: Sweatshirts, T-shirts og bukser, der holder dig varm og komfortabel på og uden for banen
- Hverdagstøj: Hoodies, caps, tasker og accessories i casual look – perfekt til fritid og rejse
- Accessories: Kegler, anførerbind, overtrækstrøjer, drikkedunke og bolde
- Unisex og børnestørrelser: Så hele holdet – og familien – kan matche i Dana Cup-stil
En del af oplevelsen
Der er noget helt særligt over at trække Dana Cup-trøjen over hovedet første gang. Den bliver hurtigt en del af identiteten – både på banen og når man mødes på pladsen. Du ser den overalt: ved madboderne, i aktivitetsområdet, til indmarch og i fanzonen.
Og når turneringen er slut, og tasken pakkes for hjemrejse, er det Dana Cup-tøjet, der bringer minderne med hjem – om mål, venner og fællesskab. Har I købt accessories som f.eks. kegler, overtrækstrøjer og fodboldbolde, som I ikke gider tage med jer, så kan dette doneres til lokale klubber i Hjørring.
Sådan får du Early Bird-rabat
For at opnå rabatten, skal du i sidste trin af bestillingen udfylde dine adresseoplysninger sådan:
- Adresse: Pick up Dana Cup 2025
- By: Hjørring
- Postnummer: 9800
Så får du rabat og henter tøjet direkte på eventpladsen til sommer.
Spar penge – og vær klar til at klæde dig på til fællesskab og fodbold i verdensklasse! Early Bird priserne gælder kun indtil d. 1 juni.















