Drop bagagen og spar busturen
For de spillere og ledere, der bor på de skoler, der ligger længst væk fra centerområdet ved Dana Cup, kan det virke lidt uoverskueligt at skulle tilbage på skolen for at gå i bad og klæde om, for efterfølgende at tage bussen tilbage til Hjørring for at hygge sig om aftenen.
Derfor har Dana Cup et helt nyt tilbud i år.
- Vi har opsat en række bagagebokse ved eventområdet, hvor man mod betaling kan aflevere sin rygsæk eller skopose. Ved centerområdet er der adskillige muligheder for at gå i bad, så på den måde er det muligt at spare busturen frem og tilbage om eftermiddagen og være frisk til oplevelserne om aftenen, smiler Bob Andersen, der er ansvarlig for indkvartering på Dana Cup.
Betalingen sker let med betalingskort.
















