Får venner fra andre lande

21. jul 2026

Får venner fra andre lande

Med en foreløbig målscore på 11-1 har AFA Lebanon fra Beirut taget det første skridt mod cheftræner Omar Gandours friske profeti om, at klubben på fredag vil stå med den store pokal i klasse B16 (7:7). Turneringen er stadig ung, og tirsdag eftermiddag må AFA Lebanon konstatere, at Stars And Stripes fra USA har været en smule mere effektiv med en målscore på 13-0.

Men Omar Gandour har deltaget på Dana Cup seks gange tidligere. Han kan rigtigt god lide turneringen, og han ved, hvad han taler om og kender niveauet, så måske…

For drengene derimod er Dana Cup deres første oplevelse med en udenlandsk fodboldturnering, og de er ikke i tvivl om, hvad gevinsten er, ud over fodboldspillet og sejrene.

- Vi har allerede fået venner fra andre lande, og vi holder kontakt med hinanden og sender beskeder og billeder, fortæller de.


Del Del Del
Flere nyheder
crosschevron-down