Rawahel (PAL) – Dazzle FC (NIG) 5-3 efter forlængelse og straffespark (0-0)
Dagens hidtil bedste finale. To glimrende hold, der både kunne og havde viljen til at skabe en god kamp. Teknikken var i orden, og tempoet var højt.
Til gengæld var det svært for holdene at score. Rawahel var mest nærgående, men ingen af holdene formåede at sende bolden over stregen i 1. halvleg. 2. halvleg var dog kun et par minutter gammel, da Dazzle FC lidt overraskende fik bolden i mål efter klumpspil.
Længe så det ud til, at den stilling også skulle være slutresultatet, men i dommerens overtid lykkedes det for at Rawahel at udligne.
Da det ikke lykkedes at score yderligere i den forlængede spilletid, skulle kampen afgøres på straffespark. Her var Rawahel bedst og scorede på fire ud af fem forsøg, mens Dazzle FC misbrugte to spark.
















