Garden City Panthers FC (NIG) – Madla IL 2 (NOR) (2-0)
1. halvleg begyndte som lyn og torden fra begge hold. Spillet kørte i overhalingsbanen, og spillerne på begge hold tiggede nærmest om at få bolden.
Derfor var det også meget betegnende, at der skulle en kæmpe forsvarsfejl til, for at Garden City Panthers FC kunne bringe sig foran 1-0.
Tilfældighed var der til gengæld ikke over scoringen til 2-0. Det var simpelt hen finalestævnets hidtil suverænt flotteste mål. Efter et fantastisk opspil blev bolden hamret i mål utageligt for den norske målmand.
Seks minutter inde i 2. halvleg fik Madla en gylden chance for at reducere, men straffesparket blev misbrugt på det skammeligste.
Resten af kampen cruisede Garden City Panthers FC kampen hjem uden at anstrenge sig for meget – endda med kun 10 mand på banen.