Fortuna Hjørring 1 (DEN) – Hinna IL Fotball (NOR 0-1 (0-0)
Tilfældighederne prægede finalen mellem Fortuna Hjørring og Hinna fra Norge. Begge hold prøvede ihærdigt, men de havde svært ved at sætte et flydende spil op, så tilfældigt sparkeri kom til at spille en vigtig rolle. Viljen manglede aldrig, men idéer lykkedes for sjældent.
Hinna fik dog efterhånden tilkæmpet sig et større overtag, som kampen skred frem. Fortuna fik aldrig de store chancer, og Hinnas sejrsmål med bare to minutter tilbage var helt i overensstemmelse med det overtag, som holdet trods alt havde fået.
















