Dallas Texans Soccer Club (USA) – Fortuna Hjørring (DEN) 3-1 (0-0) efter forlængelse og straffespark
Upræcise afleveringer og dermed også manglende mål blev desværre kendetegnende for finalen i Klasse G15, hvor Dallas Texans Soccer Club fra USA og Fortuna Hjørring havde sat hinanden stævne.
I 1. halvleg var Fortuna det bedste spillende hold, men den sidste, afgørende aflevering endte alt for tit i ingenmandsland eller udenfor banen.
Dallas Texans Soccer Club kom meget bedre med i 2. halvleg, men også amerikanerne havde svært ved at finde hinanden.
Derfor lå det også i kortene, at der skulle en forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence til, før guldmedaljerne fandt deres ejermænd.
I straffesparkskonkurrencen misbrugte Fortuna tre spark, mens Dallas Texans Soccer Club scorede på sine tre.