Finale G18-19 2024

26. jul 2024

Fortuna Hjørring (DEN) – Tiller IL (NOR) 0-4 (0-2)

Fortuna fra Hjørring kom hurtigt under voldsomt pres mod Tiller IL. De norske spillere satte sig tungt på kampen med en scoring til 1-0 på et fladt skud allerede efter seks minutter.

Fortuna var presset og følte sig tvunget til at sende lange bolde afsted uden mange muligheder for den enlige angriber.

Til gengæld var Tiller IL dygtige til at kombinere sig igennem Fortunas forsvar, og det var netop på en fin kombination og et klassisk indlæg, at Tiller IL bragte sig foran 2-0 på et godt hovedstød efter 23 minutter.

Efter nogle ganske få minutter i 2. halvleg scorede de norske jenter til 3-0, og selv om Fortuna fortsatte med at kæmpe og aldrig gav op, så var hjemmeholdet aldrig i stand til for alvor at true Tillers mål.

Målet til 4-0 var blot kosmetik på en kamp, som Tiller IL hurtigt fik fuldt kontrol over.

Del Del Del
Flere nyheder
crosschevron-down