Dallas Texan Soccer Club (USA) – Skedsmo FK (NOR) (3-0) 3-0
Kampen var bare to minutter gammel, da Dallas Texan Soccer Club fra USA effektivt viste Skedsmo fra Norge, hvem der skulle have guldmedaljerne i klasse G14.
Amerikanerne var voldsomt dominerende og pressede nordmændene i bund. Det var således også helt i overensstemmelse med spil og chancer, at Dallas bragte sig foran 2-0 efter en misforståelse i Skedsmos forsvar. Føringen blev yderligere konsolideret, da amerikanerne kort før pausefløjtet bragte sig foran 3-0.
I 2. halvleg faldt kvaliteten betydeligt, og yderligere spænding udeblev.