Finale G17 2025

25. jul 2025

Flekkefjord FK (NOR) – Hinna IL (NOR) 0-2 (0-0)

I finalerundens første rene norske opgør havde Flekkefjord FK og Hinna IL sat hinanden stævne.

Opgøret blev en fredelig affære med meget spil og få chancer. Hinna var dog det mest konstruktive hold, og det var helt fortjent, at holdet kom foran 1-0 midt i 2. halvleg. Holdet blev tilkendt et frispark nogle meter udenfor straffesparksfeltet. Holdets anfører valgte at sparke direkte på mål, og det knaldhårde skud røg i netmaskerne uden chance for Flækkefjords målvogter. Målet var en af grundene til, at anføreren efterfølgende blev kåret som kampens bedste spiller.

Hinnas dominans blev cementeret yderligere, da holdet scorede kampens sidste mål to minutter før tid på Nord Energi Arena.

Del Del Del
Flere nyheder
crosschevron-down