Indonesisk hold samlet til Dana Cup

21. jul 2025

Indonesisk hold samlet til Dana Cup

Jakarta Student Soccer Team, der var det ene af de to hold, der blev modtaget på Rådhuset i Hjørring, er en helt ny konstellation, som er dannet alene med henblik på at deltage i Dana Cup.

Det fortæller Yani Muhammad, der er en af holdets ledere.

- Drengene kommer fra et stort område omkring Jakarta, som er hovedstaden i Indonesien. De er en del af akademiet Jakarta Student Soccer og er samlet med det ene formål at spille med ved Dana Cup. Disse drenge har aldrig været i Europa og deltager for første gang i en fodboldcup, siger Yani Muhammad og tilføjer, at hold fra Jakarta i 2019 deltog i Gothia Cup i Sverige.

Dana Cup Hjørring 2025
Foto: Hans Ravn

Del Del Del
Flere nyheder
crosschevron-down